Mit Studie
October 25th, 2007Jeg læser har læst Softwareingeniør på Aalborg Universitet. Uddannelsen er en 5 årig ingeniøruddannelse med store lighedstræk med datalogiuddandnelsen, dog med mere fokus på udvikling og selve udviklingsprocessen.
Det der gjorde at jeg valgte SW frem for blandt andet datalogi-uddannelsen var at der ud over teori også lægges stor vægt på praktisk anvendelse af det lærte stof, og at det løbende er muligt at indrage de teknologier / metoder man lærer i praktiske projekter.
Aalborg Universitet har lavet en mere præcis beskrivelse af uddannelsen hvor der blandt andet er forklaret hvad emnerne for de forskellige semestre er.
Om at studere ved AAU
Aalborg Universitet har en markant anderledes studieform end man typisk forbinder med universitetsuddannelser. Grundstammen i undervisningen bygger på problemorienteret projektarbejde, og det er dette der er styrken ved AAU.
Problemorienteret projektarbejde vil i praktisk sige at alle studerende er med i en projektgruppe, der i løbet at et semester skal udfærdige en projektrapport inden for det overordnede emne. For softwareingeniøruddannelsen omfatter dette typisk at udvikle en applikation eller teknologi, og at dokumentere processen og selve produktet.
Projektarbejdet på softwareingeniøruddannelsen giver en høj grad af medbestemmelse og en del erfaring i med projektstyring og med at arbejde med udviklingsopgaver i realistiske omgivelser, samtidig med at det er med til at opbygge sammenhold på uddannelsen.
Efter uddannelsen
Jeg har været meget glad for at have læst softwareingeniør, og ingen af dem der afsluttede her til sommer har haft problemer med at få job, selvom vi var første årgang der afsluttede uddannelsen, og at den derfor var relativ ukendt.