Jeg hedder Kristian Bødker og jeg er 27 år. Jeg er uddannet Softwareingeniør med speciale i HCI fra Aalborg Universitet - hvor jeg nu arbejder som systemudvikler.

Jeg interessere mig for Chili-planter, fotografering, udvikling af interaktive informationssystemer, web-brugergrænseflader og scrum som udviklingsmetode.

Se min LinkedIn profilMin Linkedin profil

Undskyldning over for Alan Turing

august 3rd, 2009

Så er der startet en underskriftsindsamling der prøver at presse den britiske regering til at udstede en officiel undskyldning overfor Alan Turing for uretmæssig forfølgelse, der førte til hans selvmord i 1954.

http://petitions.number10.gov.uk/turing/

Alan Turing er en af de enkelt personer der har gjort mest for at etablere datalogi (computer science) som videnskab, og var under anden verdenskrig med til at bryde nazisternes Enigma kode system. På trods af dette passede Turing desværre ikke ind i UK’s samfund anno 1950 da han ikke ku li’ piger – og alle ved at homoseksuelle er KGB agenter (fed logik?).

Det ville være passende at den brittiske regering fik givet en kvajebajer inden 2012 som der er udnævnt til Turing-År.

Man skal desvære være bosidende i UK for at man kan skrive under, men man kan kun være alt for enig i begrundendelsen for underskriftsindsamlingen:

The British Government should apologize to Alan Turing for his treatment and recognize that his work created much of the world we live in and saved us from Nazi Germany. And an apology would recognize the tragic consequences of prejudice that ended this man’s life and career.

http://petitions.number10.gov.uk/turing/#detail

Læs hele indlæget »

YouTube på storskærm

juli 16th, 2009

Alle kender problemet, man holder en lille fest, og man får pludseligt en trang til at vise “Lego Rammstein” eller “Ol’ Greg” fra YouTube. Men YouTubes normale interface er mild sagt ikke super at bruge på et fjernsyn – specielt ikke efter at man har fået et par øl.

Dette problem er der åbenbart andre end mig der har haft, og derfor har folkene fra YouTube/Google lavet et interface specielt til store skærme (og folk med fede fingre eller kemisk nedsat motorik) kaldet YouTube XL.

YouTube XL har et simplere interface end den almindelige YouTube front-end, og man er til dels fri for at scrolle op og ned i resultater. Det eneste der mangler er at der bliver lavet et fornuftigt søge-interface der ikke kræver at man sidder og hælder øl i sit keyboard, men at man kan nøjes med at sætte en trådløs mus i farezonen næste gang festen skal have lidt hjælp fra YouTube.

Læs hele indlæget »

Et lille tip til dem der ikke har et kamera der kan optage video.

juli 13th, 2009

Jeg er faldet over en video som jeg simpelt hen er nødt til at skrive om. Videoen er lavet af EN LANG række printede/fremkaldte fotos og selve videoen er lavet via stop-motion. (uden brug af CGI effekter ifølge beskrivelsen på Vimeo).

Ikke nok med at ideen til videoens sammenspil imellem foto- og video-genren er genial, så er jeg DYBT imponeret over udførslen (specielt ballon- og dykker-scenerne er fede) – og jeg tør slet ikke at tale om mængden af arbejde der må ligge bag.

We shot 60.000 pictures, developed 9.600 prints and shot over 1.800 pictures again

vi tager lige den igen – 60.000 BILLEDER! – bare logistikken i at tage 60K billeder er imponerende – det kræver f.eks. næsten 100 opladninger med mit D90 for at tage så mange billeder, for ikke at tale om at printe over 9000 af dem.

Nok snak, mere video:

The PEN Story from PENStory on Vimeo.

WAUW – så kan det godt være at der er tale om en reklame for et kamera, men det er f***ing imponerende.

Læs hele indlæget »

Kørekort bestået

maj 11th, 2009

Så lykkedes det mig (i første hug) at bestå motorcykel-køreprøven, så forårets store projekt er overstået.

Selve køreprøven var noget af et antiklimaks da der kun var tale om en tur fra køreskolen og ind til Nordkraft og tilbage igen. Jeg havde i det mindste forventet at der ville være et par “fælder” med højre vigepligt eller lignende, men det vildeste der blev hevet frem var et par rundkørsler og lyskrys.

Jeg får desværre ikke råd til en cykel i denne sæson (#¤*!$@% SU gæld), men jeg håber på at slå til til foråret. Lige nu hælder jeg meget i retningen af en blå Kawasaki ER-6F, men den endelige beslutning er ikke taget endnu.

Læs hele indlæget »

Jyllandsringen

maj 3rd, 2009



Jyllandsringen 1

Originally uploaded by bødker

Som en del af køre-undervisningen ifm motorcykel kortet var jeg torsdag på Jyllandsringen.

På trods af lidt busproblemer (se billeder) var turen over al forventning. Det var virkeligt lærerigt. Generelt gav undervisningen en del selvtillid, og specielt træning i ideallinier var noget der fik flyttet nogle mentale grænser.

Læs hele indlæget »

Bødkers.net bliver stolt drevet af WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentare (RSS).