YouTube på storskærm

Alle kender problemet, man holder en lille fest, og man får pludseligt en trang til at vise “Lego Rammstein” eller “Ol’ Greg” fra YouTube. Men YouTubes normale interface er mild sagt ikke super at bruge på et fjernsyn – specielt ikke efter at man har fået et par øl.

Dette problem er der åbenbart andre end mig der har haft, og derfor har folkene fra YouTube/Google lavet et interface specielt til store skærme (og folk med fede fingre eller kemisk nedsat motorik) kaldet YouTube XL.

YouTube XL har et simplere interface end den almindelige YouTube front-end, og man er til dels fri for at scrolle op og ned i resultater. Det eneste der mangler er at der bliver lavet et fornuftigt søge-interface der ikke kræver at man sidder og hælder øl i sit keyboard, men at man kan nøjes med at sætte en trådløs mus i farezonen næste gang festen skal have lidt hjælp fra YouTube.

Leave a Reply

Bødkers.net bliver stolt drevet af WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentare (RSS).