Første spæde udgave af AAUMap på testserver

Det er efterhånden lang tid siden jeg har fået skrevet noget her på siden, men her brydes tavsheden så. Jeg har fået lagt mit personlige “hygge projekt” AAUMap på en server i en tidlig testversion. applikationen kører pt på adressen http://aaumap.portal.aau.dk

Idégrundlaget for AAUMap er at lave en kortapplikation centreret om og målrettet imod Aalborg Universitet. I denne første spæde udgave er der blot tale om en visualisering af Aalborg Universitets mange adresser (ca 80% på nuværende tidspunkt – midtbyen i Aalborg mangler stadig) via Google Maps. Men jeg har en lang liste af udvidelser planlagt, der blandt andet inkluderer:

Clustering af markører – Således at de enkelte adresser grupperes når de pga lav zoom kommer så tæt på hinanden at de er svære at adskille fra hinanden. Dette kan gøres så detaljeringsgraden progresivt forbedres når man zoomer ind, feks således at der vises By > område > vej > adresse.

Mulighed for at linke direkte til adresse – dvs at adressen http://aaumap.portal.aau.dk/adresse viser et passende udsnit og detaljeringsgrad for den pågældende AAU adresse – dette vil nemlig være genialt at integrerer med vores eksisterende personprofil produkt.

Visning af ekstra data – Busstoppesteder, vejrdata … (næsten) hvad som helst – og naturligvis en fornuftigt brugergrænseflade til at til- og fravælge datasæt.

Custom markører/datasæt – således at der via url parameter eller lignende kan genereres en eller flere markører på kortet med valgfri indhold. (kraftigt inspireret af findvej.dk‘s udmærkede funktionalitet)

Detaljering ned til rum niveau – så det rent faktisk kan lade sig gøre at finde lokaler rundt omkring på universitetet. Jeg er dog ikke sikker på om det hører hjemme i selve applikationen, eller om det skal ligge som en selvstændig service idet at et 2D kort ikke er særlig praktisk til at vide datasæt i flere etager.

Samt en masse andre mere eller mindre vilde ideer. Skulle jeg have overset en god idé til en sådan applikation er jeg mere end klar til at tage imod gode råd og forslag, enten som kommentarer eller via min arbejds mail kb@aub.aau.dk.

Leave a Reply

Bødkers.net bliver stolt drevet af WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentare (RSS).