Færdig!!
I går var jeg til dimissions på universitetet, og nu er jeg HELT færdig med min uddannelse. Jeg fik mit eksamensbevis med titlen “Civilingeniør, Software Engineering” og kan derfor ikke kalde mig selv studerende længere (Hvilket føles vildt sært).
Jeg forlader dog ikke Aalborg Universitet lige med det samme, da jeg er allerede i gang med lønforhandling, og hvis alt går vel starter jeg d 1. august som system udvikler for “portal gruppen” på Aalborg Universitet.
Portal gruppens hovedopgave er at udvikle systemer til vedligeholdelse af forskellige hjemmesider under Aalborg Universitet, og er beskrevet i job annoncen som:
Portalen er organisatorisk placeret på Aalborg Universitetsbibliotek. Portaludviklingsgruppen består pt. af 6 personer, som vil blive nærmeste kollegaer i dagligdagen. Den enkelte har stor indflydelse på arbejdsopgaverne, både hvad angår tilrettelæggelse og løsning, og fri hjemmearbejdsplads er en mulighed. Udviklingsarbejdet er baseret på Open Source-løsninger og følger SOA-principper. Portalen driver pt. ca. 60 hjemmesider – dette tal er stødt stigende.
Hvilket jo lyder meget godt. Jeg glæder mig til at starte, og jeg håber at jobbet lever op til alle mine forventninger.